David 119 cm.

Denne marmor statue er udformet i perioden 1501 – 1504. Statuen forestiller David før han skal i den tilsyneladende umulige kamp mod Goliat. David er skildret som en flot, ung og velproportioneret mand der står i kontrapost 2(vægten lægges på det ene ben; diagonaler i skuldre og hofteparti; den strakte side er forkortet, den afslappede forlænget). Det er enormt bemærkelsesværdigt at trods Davids ansigtsudtryk er roligt og fattet udstråler aggressivitet, hvilket viser Michelangelos fantastiske evner som billedhugger. Grunden til at han udstråler dette, skyldes hans udspilede næsebor, rynket pande og et trodsigt blik der er rettet mod fjenden. David er ligeledes skildret nøgen, der symboliserer det rene, det klare og det perfekte. Ligesom i den bibelske fortælling står han med sin slynge i den venstre hånd og sten i den anden. Hans hoved og hænder er overdimensioneret, hvilket symboliserer styrke og klogskab. Grunden til at understrege Davids intellekt er for at fremme forståelsen af, at klogskab er lige så vigtigt som styrke og henviser på den måde til antikken og de græske filosoffer. Trods David er nøgen er fokus ikke på det seksuelle, hvilket Michelangelo har understreget ved at give ham en lille penis. Derimod på det unge renæssancemenneske der har personlighed og bevidsthed, en person med selvstændig identitet. David er et ægte skønhedssymbol, udseendemæssigt men ligeledes rent intellektuelt.

Davidskulpturen blev lavet i en periode hvor Firenze var truet af de omkringliggende stater så vel som af Paven. Skulpturens symbolske betydning ses i historien om David og Goliat. Firenze ansås i denne sammenhæng for umiddelbart at være ligeså forsvarsløs, som David på forhånd syntes at være. Dette viste sig dog i kampens hede at forholde sig helt anderledes. På den måde gav det indbyggere håb og moralsk oprustning. Derfor blev statuen opstillet foran Rådhuset i Firenze netop som et symbol op et selvstændighed, på kampen mod indre og ydre fjender. Florentinerne var yderst begejstrede og stolte af Davidstatuen. –Hellere lille og vågen end stor og doven!