Afrodite, i den græske mytologi gudinden for kærlighed, skønhed og frugtbarhed; hos romerne hed hun Venus. Hos Hesiod, omkring 700 f.Kr., er hun en af de ældste gudinder, født i havet af den kastrerede Uranos' sæd. Grækerne afledte derfor hendes navn af afros ('skum'), og hun kaldes ofte Den Skumfødte, selvom der er tale om en folkeetymologi; betydningen af navnet kendes ikke. Afrodite bærer også tilnavnet Anadyomene, 'den af havet opstigende'. Hos Homer og i senere litteratur er hun datter af Zeus og Dione og gift med Hefaistos; med Hermes har Afrodite den tvekønnede Hermafroditos og med krigsguden Ares sønnen Eros. I øvrigt er myterne om hende få og mest knyttet til Paris' dom og til hendes jordiske elskere, især Adonis og Anchises. Afrodites ledsagere, Chariterne, Horaerne og Eros, tydeliggør hendes vigtigste funktion som den menneskelige kærligheds og den kvindelige skønheds gudinde; kultnavne som Urania 'himmelsk' og Pandemos 'for-hele-folket' viser, at kærligheden også blev opfattet som en kosmisk, universel kraft. Hendes vigtigste kultsteder var Pafos på Cypern, Kithera samt Korinth, hvor kulten var forbundet med sakral prostitution. Afrodite hører til gruppen af lilleasiatiske himmel- og modergudinder (Astarte) og har som disse dødelige elskere.
